FORRETNINGSBETINGELSER FOR FOREDRAGS-, UDDANNELSES- OG RÅDGIVNINGSOPGAVER

  1. Anvendelse
    Nedenstående forretningsbetingelser er gældende ved aftaler, der indgås med Patterson A/S / Network Academy A/S om udførelse af foredrags-, uddannelses- og rådgivningsopgaver, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt skriftligt.
  2. Opgavens gennemførelse
    Foredraget, uddannelses- og/eller rådgivningsopgaven gennemføres i henhold til Network Academy A/S’s programmer og metoder. Network Academy A/S forbeholder sig retten til at ændre henholdsvis tilpasse programmet efter deltagernes kundskaber, efter ønske fra kunden samt efter de evalueringer og ønsker, der fremkommer fra deltagerne under og efter de enkelte seminarer.

Omfanget af foredraget, uddannelses- og/eller rådgivningsopgaven aftales løbende med kunden, og Network Academy A/S forpligter sig til at yde kvalificeret undervisning og rådgivning til aftalt tid.

  1. Betaling
    Prisen for foredraget, uddannelses- og/eller rådgivningsopgaven fremgår af ordrebekræftelsen. Derudover skal kunden betale Network Academy A/S’s konsulents rejse- og opholdsomkostninger med beløb modsvarende de faktiske omkostninger. Konsulenten vil normalt vælge den hurtigste rejsemetode.
  2. Betalingsbetingelser
    Fakturering af foredraget, uddannelses- og/eller rådgivningsopgaven sker umiddelbart efter ordreafgivelsen. Betaling skal ske senest 30 dage inden opgavens påbegyndelse. Ved forsinket betaling er Network Academy A/S berettiget til at opkræve renter i henhold til Rentelovens til enhver tid gældende regler. Ligeledes er Network Academy A/S berettiget til at opkræve gebyr ved udsendelse af rykkerbreve.

Honorar m.m. for udførelse af foredrag, uddannelses- og/eller rådgivningsopgaver tillægges moms i henhold til momslovgivningen.

  1. Aflysning og ændringer
    Såfremt kunden måtte aflyse eller ønske at ændre tidspunktet for gennemførelse af foredrags-, uddannelses og/eller rådgivningsopgaven i forhold til, hvad der fremgår af ordrebekræftelsen, gælder følgende uanset årsagen til aflysningen eller ændringen af tidspunktet for opgavens gennemførelse:

–       ved aflysning eller flytning af virksomhedstilpassede programmer eller programmer udviklet specifikt til den enkelte kunde betales 100 % af honoraret samt eventuelle lokale- og forplejningsomkostninger.

–       ved aflysning eller flytning af øvrige programmer inden 180 dage før det aftalte gennemførelsestidspunkt betales 50 % af honoraret samt eventuelle lokale- og forplejningsomkostninger.

–       ved aflysning eller flytning af øvrige programmer mellem 120 og 180 dage før det aftalte gennemførelsestidspunkt betales 75 % af honoraret samt eventuelle lokale- og forplejningsomkostninger.

–       ved aflysning eller flytning af øvrige programmer senere end 120 dage før det aftalte gennemførelsestidspunkt betales 100 % af honoraret samt eventuelle lokale- og forplejningsomkostninger.

Ved åbne programmer forbeholder Network Academy A/S sig ret til at aflyse sådanne ved for få tilmeldinger og/eller til at flytte kursusstedet indtil to dage før kursusstart. Network Academy A/S er ikke erstatningspligtig for eventuelle udgifter for deltagerne i forbindelse med aflysning. Dette gælder ligeledes udgifter til eventuel transport, hotelovernatning eller andre eksterne udgifter.

En ubenyttet plads på et åbent program eller til et foredrag kan af kunden overdrages til en anden kvalificeret deltager ifølge aftale med Network Academy A/S. Hel eller delvis udeblivelse fra et program, seminar eller foredrag giver ikke ret til refundering af deltagerprisen.

  1. Fortrolighed
    Network Academy A/S behandler alle oplysninger om kunden, som ikke i forvejen er offentligt tilgængelige, som fortrolige. Tilsvarende gælder for kunden, der er forpligtet til at behandle alle oplysninger og informationer, som der tilgår kunden om Network Academy A/S – og som ikke i forvejen er offentligt tilgængelige – som fortrolige. Network Academy A/S’s konsulent er forpligtet til ikke at udlevere informationer om deltagerne til kunden. For det tilfælde kunden ønsker at modtage rapportering om, hvorledes den enkelte deltager har performet, skal den pågældende deltagers foresatte selv være deltagende i uddannelsesforløbet, eller deltageren skal acceptere, at deltagerens individuelle præstationer under uddannelsesforløbet videregives til deltagerens foresatte.
  2. Rettigheder og brugsret
    Rettigheder/brugsret og copyright til al undervisningsmateriale, herunder cases (opgaver), plancher, billeder, præsentationer, modeller, metoder, analyser, tests og videoindspilninger, som anvendes før, under og efter seminariets afholdelse, er Network Academy A/S’s ejendom, og må derfor ikke udnyttes eller bruges i anden sammenhæng af kunden, medmindre Network Academy A/S skriftligt har accepteret dette. Det undervisnings/foredragsmateriale, deltagerne modtager, er beskyttet af Lov om Ophavsret, og må derfor under ingen omstændigheder videredistribueres til tredje mand. Network Academy A/S er berettiget til at udnytte den knowhow, som Network Academy A/S opnår igennem foredraget-, uddannelses- og/eller rådgivningsopgaven for kunden, samt at benytte kunden som fremtidig reference i sin markedsføring, for eksempel i form af testimonials og navnetræk.
  3. Nyhedsbreve
    Ved tilmelding til foredrag og uddannelsesforløb accepterer deltagerne, at Network Academy A/S udsender relevante nyhedsbreve og særlige tilbud i begrænset omfang via e-mail. Denne service kan til enhver tid afmeldes på Network Academy A/S’s hjemmeside.
  4. Ansvar og ansvarsbegrænsning
    Der tages forbehold for trykfejl og slåfejl på www.networkacademy.com, www.networkacademy.dk, www.networkacademy.se og i diverse kursus- og markedsføringsmateriale. For det tilfælde Network Academy A/S ikke gennemfører foredraget, uddannelses- og/eller rådgivningsopgaven til aftalt tid, er kunden berettiget til at opnå en bod, der beregnes som 2 % af prisen for den forsinkede del af opgavens gennemførelse for hver uge, forsinkelse foreligger; dog maksimalt 10 % af den samlede udgift for den forsinkede del af opgavens gennemførelse. Derudover er kunden ikke berettiget til nogen kompensation og/eller erstatning for forsinkelse med opgavens gennemførelse og løsning. Network Academy A/S’s ansvar omfatter ikke indirekte skader, således at Network Academy A/S ikke er ansvarlig for driftstab, tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, tabt arbejdstid m.m. eller andre former for indirekte tab. Network Academy A/S’s ansvar er til enhver tid begrænset til maksimalt at andrage den aftalte pris for opgavens gennemførelse og løsning.
  5. Force majeure
    Network Academy A/S ifalder intet erstatningsansvar for forsinkelse samt til, at uddannelses- og/eller rådgivningsopgaven ikke kan løses, der tilskrives force majeure situationer, herunder krig, lokal- eller national undtagelsestilstand, strejke, lockout, naturkatastrofer, ildebrand, sygdom, tekniske problemer, forsinkelser i transportsektoren og forsinkelser i almen kommunikation.
  6. Lovvalg af værneting
    Eventuelle tvister mellem Network Academy A/S og kunden afgøres efter dansk ret og ved De danske Domstole.